>Livsoplysning-samvær - foredrag<

Det er ikke just folk, der har fristet en tilværelse i anonymitetens skygge, som gæster Sognehøjskolen i den kommende sæson. En filminstruktør, en tidligere udenrigsminister og en museums-direktør er således blandt de foredragsholdere, der vil sige et par kloge ord i relation til sæsonens tema, som er Herfra min verden går.

Sognehøjskolen er et samarbejde mellem kommunes syv sogne. Sognehøjskole kalder vi dette arrangement. Og navnet siger, hvad det er: Der tager udgangspunkt i højskolens idé, hvor formålet for undervisning, diskussion og samvær er livsoplysning og folkeligt/kulturelt engagement. - Og når vi siger sognehøjskole, signalerer vi hermed, at kirke og kristendom samtidig er sat på sognenes dagsorden i en frugtbar dialog med historie og samtid, hedder det i programmet.

Film og foredrag
Der ligges ud i forbindelse med den fælles sognedag i kommunen midt i august, hvor tidligere borgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen er gæst, og så følger direktør for Statens Museum for Kunst Allis Helleland måneden efter, hvor hun holder foredrag under overskriften Vesten for kunsten. Af andre prominente navne kan nævnes filminstruktøren Niels Malmros, hvis film "At kende sandheden" vises for deltagerne, hvorefter instruktøren selv tager ordet. Også tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen, når at gæste sognegården, der i alt kommer til at huse otte foredragsholdere, inden der rundes af i 2005.

AROS-besøg
Man kan bl.a. tilmelde sig sognehøjskolen via henvendelse til sognepræsten, men man kan også nøjes med at gæste enkelt-arrangementer, hvilket dog koster en 50'er pr. arrangement. I forbindelse med sognehøjskolen forsøger man sig også med en tur til AROS, kunstmuseet i Århus, 27. april næste år - en tur der dog kun kan bliver til noget, hvis folk nok har meldt sig til ved deres lokale sognepræst senest 1. april.